Skip to content
jane-zimmer-uden-boern-portraet

Om mig

Min mission er at flere lever deres liv og arbejdsliv fra hjertet – ikke kun for deres egen skyld, men fordi verden har brug for flere mennesker, der tør bidrage med det, de virkelig er her for.

Jeg hedder Jane,

og jeg hjælper kvinder, der længes efter et mere meningsfuldt og hjertedrevet arbejdsliv – men som er kørt fast i tvivlen, frustrationen, modløsheden og følelsen af ikke at høre til i det arbejdsliv, de har nu.

Jeg ved, hvordan det føles at sidde i venteposition og håbe på en åbenbaring – mens noget dybt i dig kalder på forandring.

For jeg har selv været der.

Mit arbejdsliv har været en lang søgen efter mening – med mange omveje. Jeg tog jobs, fordi de så godt ud på papiret, men som tømte mig i stedet for at nære mig.

Fordi jeg havde mistet kontakten til mit indre kompas, var jeg altid på vej væk fra noget – aldrig hen imod det, jeg virkelig var skabt til.

Før nu.

I dag kombinerer jeg refleksionsværktøjer, naturbaserede indsigter, coaching og intuitiv sparring,

så du – i dit tempo – kan finde hjem i dig selv og skabe et arbejdsliv, du glæder dig til at stå op til.

Jeg tror ikke på hurtige løsninger, men på forankring – så du kan skabe et liv og arbejdsliv, der føles ægte og meningsfuldt.

Jeg tror på, at du har en vej, som kun du kan gå.

Og at det kræver både mod og støtte at finde den.

Derfor er jeg her.

Kærligst Jane

MIN BAGGRUND

Jeg er uddannet, NLP Practitioner, Life Mastery Master Coach, Mindfulness-instruktør og fysioterapeut, og bruger redskaber fra det hele i mit arbejde.

Jeg har arbejdet i det offentlige og i det private, været implementeringskonsulent i IT-branchen, arbejdet med forandringsledelse og projektkoordinering samt undervist ledige i jobsøgningsprocessen… udover selvfølgelig også at arbejde med fysioterapi i en del år.

Jeg har kort sagt gennem hele mit voksne liv arbejdet med at skabe forandringer både på et professionelt og et personligt plan – og både fysisk og mentalt.

Jeg bruger desuden min intuition i mit arbejde, og forsøger altid at komme ind bag de overfladiske udfordringer, som kan skygge for det, der er vigtigst at tage fat i. 

Back To Top