skip to Main Content

At overvinde sin frygt

I sommer gik jeg langs kajen på Islands Brygge, hvor jeg bor. Det var sidst på eftermiddagen, og ved havnebadet var der stadig mennesker i vandet. Jeg var næsten gået forbi, da en pige på toppen af udspringstårnet fangede mit øje. Jeg blev nødt til at stå stille for at se, hvad der ville ske!

Pigen var klar til at springe fra 4,9 meter, men stod og trippede og trådte sig selv lidt over tæerne, og råbte ”jeg gør det nu”… Gik et par skridt tilbage… løb frem… og bremsede sig selv helt ude på kanten… med armene flagrende rundt om sig. Et par skridt tilbage… frem igen… samme resultat. Endnu en gang… samme resultat. Jeg kunne høre hendes veninde tælle ned fra 10… næste gang fra 5… så fra 10 igen. Intet hjalp!

Jeg var helt låst fast…

… for jeg vidste nøjagtig, hvordan pigen havde det. Hun ønskede noget så brændende, men var bange for… ja hvad var hun egentlig bange for. Det ukendte… at gøre noget hun ALDRIG havde gjort før! At hun ville fejle og slå sig… at veninden ville grine af hende… at hun ville drukne… Jeg ved nøjagtig hvordan hun havde det! Sådan har jeg det lige nu… og alligevel gør jeg noget, jeg aldrig har gjort før. Springer ud i livet som selvstændig!

Jeg har længe gået med en drøm i hjertet om at være selvstændig, og været hunderæd for at træde ud over kanten. For det mørke vand. For at drukne. For at nogen vil grine af mig. For at fejle…

Men sandheden er…

… at jeg er mere hunderæd for at bliver 90 år gammel og tænke ”hvad nu hvis…”. Jeg er mere hunderæd for at leve mit liv med hjernen, som eneste styremekaniske. Jeg insisterer på at leve fra hjertet, tage de chancer der skal til, og lære af det, når jeg falder og slå mig. Så nu skal det være!

Det vil glæde mig, hvis du har lyst til at følge mig på min rejse med at inspirere og hjælpe andre til at følge sit hjerte. Til at turde se på sig selv for at flytte sig til et andet sted i livet – et liv med hjertet i centrum.

Og nu sidder du måske helt ude på kanten af stolen og råber:

“Jamen sprang pigen så???”

JAAAAA det gjorde hun (selvfølgelig – girls are tough). Hun ville have fortrudt det, hvis ikke hun gjorde det… Hun gik ned til 2,9 meter og startede der, og fik til sidst så meget erfaring, at hun igen turde gå op og springe fra 4,9 meter…uden tilløb. Faktisk endte det med, at hun sprang så mange gange, at jeg til sidst blev låst op, og med et smil på læben kunne fortsætte min gåtur. Reflekterende over hvad der egentlig holdt mig selv tilbage…

I dag da jeg kom forbi var der is på vandet.

Er der noget der holder dig tilbage fra at leve dit liv fra hjertet?

Blogindlæg

Tusind tanker

Tusind tanker I dag har jeg haft en dag med 1000 idéer… oveni hinanden! Tankerne…

Hvad inspirerer dig

Hvad inspirerer dig? Bøger? Kunst? Bestemte mennesker? Dyr? ...? Jeg bliver ofte inspireret af naturen.…

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top